9.2.1 Retten til fravær under graviditeten
Moren har ret til fravær på grund af graviditet (”graviditetsorlov”) når der er 4 uger til terminsdatoen[1]. Derudover, kan en gravid medarbejder være berettiget til fravær inden graviditetsorlovens begyndelse – og dermed blive sygemeldt – hvis det lægefagligt skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, som kan medføre risiko for medarbejderens helbred eller fosteret såfremt arbejdet forsættes, eller hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde anden passende beskæftigelse i mellemtiden.
Derudover, har en gravid medarbejder også ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden. Der er dog intet til hinder for, at arbejdsgiveren opfordrer medarbejderen til i videst muligt omfang at ligge graviditetsundersøgelserne uden for arbejdstiden.
[1] Medarbejdere omfattet af overenskomst, kan have ret til at starte orloven på et tidligere tidspunkt.
