9.2.4.1 Adoptivforældres ret til fravær forud for adoptionen
Opholder kommende adoptivforældre sig i udlandet for at modtage et barn, har adoptivforældrene ret til fravær fra arbejdet i op til 4 uger før modtagelsen. Bliver opholdet længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptivforældre, forlænges retten til fravær i op til 4 uger.
Skal kommende adoptivforældre modtage et adoptivbarn i Danmark, har adoptivforældrene ret til fravær fra arbejdet i op til 1 uge før modtagelsen. Dette gælder såfremt adoptivforældrene opholder sig det sted, hvor adoptivbarnet befinder sig og såfremt adoptivbarnet ikke allerede har opholdt sig i adoptanternes hjem. Bliver opholdet længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptivforældre, forlænges retten til fravær i op til 1 uge.
