3. Hvem skal registreres for moms, told og afgifter
Der gælder forskellige regler for, hvem der skal registreres, og hvordan man skal registreres; Pligter og muligheder afhænger af, hvilken type virksomhed m.fl. man driver. I skemaet nedenfor har vi angivet de mest gængse former for registreringer.
Den måde, man skal lade sig registrere på, afhænger af, hvilken type registrering man skal bruge. Mange registreringer sker via virk.dk, mens andre registreringer og anmodning om bevillinger til forskellige ordninger sker direkte på skat.dk, via TastSelvErhverv. Hvis du fx skal registreres for moms eller lønsumsafgift du gå på virk.dk, det samme gælder en importør- og eksportørregistrering, mens du skal søge forskellige toldbevillinger og registrering efter OneStopShop ordningerne direkte i TastSelvErhverv.
| Registrerings-type (pligt) | Registreringsgrænse og form | Note |
| Moms | Almindelig momsregistrering
Pligt til at lade sig registrere, hvis den momspligtige omsætning overstiger 50.000 DKK ekskl. moms over en periode på 12 måneder. Mulighed for at lade sig momsregistrere frivilligt, hvis registreringsgrænsen på de 50.000 DKK ikke overstiges; En frivillig registrering gælder for en periode på minimum 2 kalenderår Udlejning af fast ejendom – Frivillig registrering Herudover er der mulighed for at lade sig frivilligt momsregistrering for udlejning af fast ejendom; dette så længe der ikke er tale om udlejning til boligformål. En frivillig momsregistrering gælder for en periode på minimum 2 kalenderår. Andre former for registrering Der gælder andre særlige former for registrering inden for momsloven, herunder bl.a. frivillig registrering for køb og salg af investeringsguld, fællesregistrering og sektoropdeling (påbud og anmodning). Begge anvendes i brancher, der både har momspligtige og momsfrie aktiviteter. Du kan læse mere om sektoropdeling i kapitel 8 “Fradragsret” og mere om fællesregistrering i kapitel 8.12. |
Der findes 3 afregningsfrekvenser; månedsmoms, kvartalsmoms og halvårsmoms. Ved første registrering, er udgangspunktet, at man kommer på kvartalsmoms, medmindre man forventer en omsætning > 55 mio. DKK de første 12 mdr. Man kan også vælge at komme på månedsafregning; fx hvis man ved, at man har mange udgifter og gerne vil have den købsmoms, man bliver opkrævet af danske leverandører, hurtigere retur.
Hvis man handler med varer over landegrænser, er det en god idé at lade sig hhv. importør og eksportørregistrere med det samme, hvis man ved, man på et tidspunkt skal handle med lande uden for EU. De betingelser, der gælder i henhold til dansk praksis i forhold til at opnå en fællesregistrering, ses at være uproportionale set i forhold til EU-lovgivers hensigt og således også andre landes. Se bl.a. Landsskatterettens kendelse, SKM2002.64.LSR. |
| Lønsumsafgift | De fleste virksomheder, der er fritaget for moms, er omfattet af pligten til at afregne lønsumsafgift; Fx Foreninger, læger, tandlæger, finansielle virksomheder, bedemænd, visse undervisningsinstitutioner og virksomheder, der leverer persontransport. Herudover er virksomheder, der udgiver og importerer aviser, omfattet af lønsumsafgiftspligten.
Grundlæggende gælder det, at virksomheder m.fl., der er omfattet af lønsumsafgiftsloven, skal have en omsætning på mere end 80.000 DKK over tolv måneder, førend virksomheden er registrerings- og betalingspligtig. |
Selvom virksomheder m.fl. principielt er omfattet af lønsumsafgiftspligten, er det alligevel ikke alle, der skal registreres og afregne denne. Fx er de fleste undervisningsvirksomheder, som er fritaget for moms, også fritaget for lønsumsafgift, grundet undervisningsaktiviteten. Du kan læse mere i kapitel 16 “Lønsumsafgift”.
Der er ingen fordele ved at være lønsumsafgiftsregistreret; Dette fx til sammenligning med en momsregistrering, hvor man samtidig har adgang til at fradrage købsmomsen, som er en fordel for den registrerede. |
| Afgifter | Der findes flere former for registrering, som kan variere afhængigt af:
a) det afgiftspligtige vareområde, og b) hvilke transaktioner, virksomheden ønsker at foretage. Generelt er disse registreringer alene relevante for virksomheder m.fl., der handler med varer. Som varer betragtes fx også el, vand og varme. Herudover skal affaldsdeponiringscentraler m.v. være obs på regler og registrering. Registreringstypen har betydning for, hvornår og hvordan afgiften skal betales til skattemyndighederne Per 1. januar 2023 er der indført to nye registreringsformer som henholdsvis autoriseret afsender og autoriseret modtager; Disse gælder registreringer efter mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Herudover kan virksomheder m.fl. opnå fordele ved at lade sig registrere sig under ordningen ”Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter”. Du kan læse mere herom i kapitel 17. “Punkt- og Energiafgifter m.v”. |
De gængse registreringsformer er:
Oplagshaver, herunder typisk virksomheder der: a) fremstiller, b) forarbejder eller c) modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande eller importerer fra steder uden for EU, Varemodtager, herunder virksomheder der: a) Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv, modtager (får tilsendt) varer fra udlandet og b) virksomheder, som selv henter ubeskattede varer i udlandet. Man kan også blive registreret som midlertidig varemodtager; Denne mulighed gælder dog kun inden for de harmoniserede afgifter; tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie og herudover for chokoladeafgift og emballageafgift. Denne registrering betyder, at virksomheden m.fl. kan modtage en nærmere bestemt mængde varer fra en leverandør inden for en nærmere bestemt periode. Leverancen kan ske som en eller flere forsendelser. Det er vigtigt at være obs på, at transporten af varerne skal anmeldelses på forhånd. |
| Told | Der findes mange typer af bevillinger og registreringer efter toldlovgivningen. Generelt er registreringer og bevillinger efter toldlovgivningen alene relevante for virksomheder, der handler med varer.
For almindelige danske virksomheder m.fl. er hhv. importørregistrering og eksportørregistreringen de vigtigste. Herudover vil der hen over de kommende år løbende blive åbnet op for et mindre bureaukratisk og administrativt tungt toldsystem. Fx vil det formentligt allerede i efteråret 2023 være muligt at overføre data på en ny måde til toldmyndighederne i stedet for de klassiske fil-overførsler; I hvert fald når vi taler eksport. |
Vær obs på, at der skal anmodes særskilt om disse bevillinger. Du kan læse mere om udvalgte i kapitel 18″ Told”.
Som nævnt under moms i dette skema, skal man være obs på at lade sig importør- og eksportør registrere med det samme, såfremt man køber eller sælger varer i/til lande uden for EU. Du kan læse mere om de forskellige registreringer her. |
Du kan også læse mere om de forskellige registreringstyper m.v. i de enkelte afsnit vedrørende hhv. lønsumsafgift (kapitel 16 Lønsumsafgift), afgifter (kapitel 17 Punkt- og Energiafgifter) og told (kapitel 18 Told).
